Traditioner
Hvert år har vi en række aktiviteter og arrangementer, som både er for børnehaven og skolen. De arrangeres i samarbejde mellem ansatte og forældre.

Den første fredag efter sommerferien har vi en sommerfest. Her samles børn, forældre og ansatte om eftermiddagen. Skolen præsenterer hvad deres opstartsuge har ført frem til.

Kort før juleferien holder vi en julekoncert. Her fremfører skoleeleverne uddrag af årets undervisning. Ofte er der også udstillinger eller anden præsentation. Efter koncerten er der et lille traktement. Børnehaven har tradition for at lave en kalender, hvor børnene på skift medbringer pynt til vores fælles udsmykning. Desuden udarbejder vi vores årlige “vinterlandskab”. Vi laver en installation, der rummer en fortælling, børnenes kreative produkter i en smuk scenografi. Der er fernisering for det til julekoncerten og installationen udstilles fra til vinterferien for børnehaven og skolen. I december har vi skolen desuden tradition for at eleverne laver engle på værkstedet. De pynter alle lokaler i december inden de kommer med hjem til juleferie.

Fastelavn arrangeres af forældrene. Der vil oftest være et par forældre der tager initiativet og sørger for at skabe en struktur, som andre forældre kan bidrage i. Der er stor opbakning fra elever og forældre, og det er en fornøjelse at se opfindsomheden i udklædningerne.

En af de sidste dage inden sommerferien holder vi skoleafslutning, der samtidig er translokationen for skolens afgangselever. Vi starter i salen med forskellige indslag, der på festlig og rørende vis fejrer afgangseleverne. Derefter spiser alle elever, forældre og lærere sammen udendørs. Der sættes store grill op, og alle har medbragt noget dertil samt noget til fælles buffet.